Holdet er for alle som ikke før har praktiseret yoga. Her introduceres grundlæggende viden og færdigheder. Der guides i alle yogastillinger, både visuelt og verbalt. Der arbejdes med styrke, smidighed og balance. De enkelte yogastillinger udføres ofte i en modificeret udgave. En klasse består af en åndedrætsøvelse efterfulgt af et program af yogastillinger. Herefter afsluttes med afspænding.
Hatha for øvede er for alle som har grundlæggende erfaring med yoga praksis. Dette hold giver mulighed for at videreudvikle. Hver klasse indledes med en åndedrætsøvelse (pranayama). Derefter følger et program bestående af yogastillinger (asanas), og der afsluttes med afspænding (shavasana)
Holdet er for alle som vil starte dagen med at vække krop og sind med strækøvelser, solhilsner og åndedrætsøvelser. (Du kan tilmelde dig holdet som dit primære, eller du kan deltage, hvis du er forhindret i at deltage på dit primære hold.)